Swaziland

Vi ankom i gaar, efter 5-6 timer i bus til Swaziland. Der lugtede meget daarlige inde i bussen, da vi endeligt naaede frem, saa det var dejligt at komme ud og faa strukket benene og opdage at der var en dejligt swimming pool paa det hostel vi skulle bo paa. I de to dage op til besoeget i Swaziland, havde vi tilbragt naetterne hos nogle familier i Kliptown, som er et township i Soweto taet paa Johannesburg. Vi havde kontakt med familierne gennem APF (anti privatising forum) - en gruppe mennesker som kaemper for antiprivatisering af vand bl.a. De fleste af de familier vi boede hos, havde ikke elektrisitet og ingen havde rindende vand i huset. De fleste levede i blikskure og Cecilia, som jeg boede hos, maatte tisse i en spand i sit sovevarelse efter moerkets frembrud, fordi der kunne vaere rotter paa de festivals-toiletter der var stillet op udenfor. Det var utroligt haardt for os allesammen, men selvfoeligt ikke en broekdel saa haardt for os som for dem, og det maatte man hele tiden huske paa. Heldigvis overskinnedes de kummerlige forhold af den kampgejst og det humoer der herskede blandt beboerne i Kliptown. Aften nummer to, holdt vi vi en mindre gadefest paa gaden ude foran kirken, hvor der blev danset, sunget, raabt kampord, klappet i takt, hoppet, krammet og alt hvad der dertil hoerer. Vi var allesammen meget bevagede naeste dag, da vi tog afsted med de familier vi havde boet hos. De var meget beaerede over at vi havde sovet hos dem, og som Zippo (APF-mand og idol for mange af de andre) udtrykte det: "we set a date for the mayor to come visit Kliptow. He never showed up, but you guys did!"

I stor kontrast til Kliptown, bor vi nu paa Sundown Lodge Backpackers Hostel, som, som foer naevnt, har swimmingpool, bar, rent vand, flere badevaerelser osv osv.

Vi har det rigtigt godt, og fordi der nu kun er 7 min. tilbage af min internet tid, slutter jeg af, men vi skriver naeste gang der er adgang til internet