Hej allesammen.
Nu skal vi afsted herfra skoenne Cape Town om nogle smaa timer. Vi glaeder os selvfoelgelig til at se alle igen, og haaber at alle krogerup'er kommer op paa skolen loerdag. Men det bliver ogsaa svaert at komme hjem til kolde Danmark, for her er bare saa skoent.
Knus alle de nye sydafrikanere
torsdag den 17. april 2008
tirsdag den 15. april 2008
Cape the good hope
Her er en del af gruppen taget til Cap det gode haab og billedet er fra den yderste spids. Cap det gode haab er ikke som de foerste opdagelsesrejsende troede det sydligste punkt i Afrika. Det er derimod Cape Agulhas.
Maaske en sidste lille hilsen fra Sydafrika...
Halloej
Saa er vi kommet til Cape Town og er faktisk snart paa vej hjem igen... Vi har boet et par dage i townshippet Gugs hos en af Mettes venner og hans bekendte. De er virkelig nogle festaber, saa vi har ikke faet meget nattesoevn. Pt. bor vi paa et hostel i Cape Town lige ved siden af hovedgaden, saa der er doemt shopamok.
Glaeder os til at se alle!
Hilsen Andreas og Rosa
Saa er vi kommet til Cape Town og er faktisk snart paa vej hjem igen... Vi har boet et par dage i townshippet Gugs hos en af Mettes venner og hans bekendte. De er virkelig nogle festaber, saa vi har ikke faet meget nattesoevn. Pt. bor vi paa et hostel i Cape Town lige ved siden af hovedgaden, saa der er doemt shopamok.
Glaeder os til at se alle!
Hilsen Andreas og Rosa
onsdag den 9. april 2008
Rosinen i poelseenden
Saa er vi vist ved at vaere de sidste til at skrive om vores fridage. Efter en dags marked og hygge i Swaziland, fejrede vi om aftenen Katrines foedselsdag. Planen var at smide hende i poolen kl. 24, og derefter overraske hende med kage og Amarula (sydafrikansk bailey), men den stakkels pige faldt i soevn efter aftensmaden, saa vi vaekkede hende halv ti og bildte hende ind at klokken var tolv.
Naeste morgen var vi tidligt oppe, da turen, for Rosa, Katrine og jeg, gik til Mtunzini – en lille kystby godt paa vej mod Durban. Vi ankom op ad dagen til Natures Way Backpackers – og det var virkelig natures way! Vi boede i en sivhytte midt paa en aaben mark i udkanten af mangroveskoven. Udover dejlige omgivelser boed hostlet ogsaa paa godt selskab i form af en zebra!
Dagene gik med gaature i skoven og chillout paa stranden. Eventyr blev det ogsaa til. Torsdag besluttede vi os nemlig for at tage paa en lang gaatur. Vores vaertinde havde fortalt os om en fantastisk smuk rute, som hun ogsaa havde indtegnet paa et fint lille (skatte)kort. Turen ville tage tre timer, saa vi laa paa stranden til kl. 15 og ville saa have ca. Tre en halv time at gaa i inden det blev moerkt.
Det foerste lange stykke var langs stranden. Ved det indiske ocean blaeser det en del, og sandet er helt anderledes end derjhemme. Det stykke, hvor boelgerne naar op, synker man ret langt ned i, og det toerre sand er stenhaardt at gaa paa, saa benmusklerne fik lov at arbejde lidt. Vi havde faaet at vide, at vi skulle gaa ved havet, indtil vi kom til flodudmundingen, hvilket vi, efter langt tids undren, foerst naaede til efter halvanden time.
Her skulle vi saa gaa langs med floden paa en (ikkeeksisterende) sti. Det var en smule noejeren at gaa langs med floden passerende skilte som ”Beware of crocodiles”, men vi fandt endelig en sti, der gik lidt ind i skoven. Et lille stykke fik vi lov til at vaere rolige og nyde naturen - stien var nem at se.
Men da vi blev ledt ned til floden igen, ophoerte stien. Der var her tre forskellige veje at gaa, hvor ingen af dem var saerligt aabenlyse at tage. Vi proevede to forkerte – en i et rhodondendron krat og en i meget taet mangroveskov – foer vi besluttede os for at gaa i kanten af floden, hvilket viste sig at vaere rigtigt. Overalt hvor vi gik, var der smaa og store huller, som krabber havde lavet, hvilket medvirkede til, sammen med det faktum at vi gik i en mangrovesump, at grunden foeltes ret saa usikker.
Da vi igen blev ledt ind i skoven, var det ved at vaere halvmoerkt. Skoven fortsatte i en uendelighed, op og ned af bakke (aldrig har jeg vaeret saa glad for at se fliser og trappetrin), igen var der flere forskellige veje, og vi spildte tid paa at vaelge de forkerte. Paa nuvaerende tidspunkt naermest loeb vi igennem skoven, et kaploeb med solen, der nu naesten var gaaet helt ned – naar det bliver moerkt i mangroveskove, bliver det ret moerkt – heldigt for as, at vores hud stadig var hvid nok til at lyse op, saa vi kunne se hinanden. Vi gemte baade mad og lommelygtebatteri i tilfaelde af, at vi skulle tilbringe natten i skoven.
Endelig kom vi til en aabning – et barbequeomraade i et naturreservat, som fint var indtegnet paa kortet – sjaeldent har jeg baeret saa glad for at se mennesker! Nu vidste vi, hvor vi var, og kendte vejen – ca en halv times gang – hjem. Der var kulsort omkring os, da vi blev samlet op af en gut i en firehjulstraekker, som koerte os hjem til vores hostel, hvor de (halvbekymrede) ventede os.
Naeste dag, var knap saa actionpacked. Vi tog med fire forskellige transports (som eneste – og derfor meget begloede – hvide) til Durban, hvor vi hyggede og festede med de andre.
Naeste morgen var vi tidligt oppe, da turen, for Rosa, Katrine og jeg, gik til Mtunzini – en lille kystby godt paa vej mod Durban. Vi ankom op ad dagen til Natures Way Backpackers – og det var virkelig natures way! Vi boede i en sivhytte midt paa en aaben mark i udkanten af mangroveskoven. Udover dejlige omgivelser boed hostlet ogsaa paa godt selskab i form af en zebra!
Dagene gik med gaature i skoven og chillout paa stranden. Eventyr blev det ogsaa til. Torsdag besluttede vi os nemlig for at tage paa en lang gaatur. Vores vaertinde havde fortalt os om en fantastisk smuk rute, som hun ogsaa havde indtegnet paa et fint lille (skatte)kort. Turen ville tage tre timer, saa vi laa paa stranden til kl. 15 og ville saa have ca. Tre en halv time at gaa i inden det blev moerkt.
Det foerste lange stykke var langs stranden. Ved det indiske ocean blaeser det en del, og sandet er helt anderledes end derjhemme. Det stykke, hvor boelgerne naar op, synker man ret langt ned i, og det toerre sand er stenhaardt at gaa paa, saa benmusklerne fik lov at arbejde lidt. Vi havde faaet at vide, at vi skulle gaa ved havet, indtil vi kom til flodudmundingen, hvilket vi, efter langt tids undren, foerst naaede til efter halvanden time.
Her skulle vi saa gaa langs med floden paa en (ikkeeksisterende) sti. Det var en smule noejeren at gaa langs med floden passerende skilte som ”Beware of crocodiles”, men vi fandt endelig en sti, der gik lidt ind i skoven. Et lille stykke fik vi lov til at vaere rolige og nyde naturen - stien var nem at se.
Men da vi blev ledt ned til floden igen, ophoerte stien. Der var her tre forskellige veje at gaa, hvor ingen af dem var saerligt aabenlyse at tage. Vi proevede to forkerte – en i et rhodondendron krat og en i meget taet mangroveskov – foer vi besluttede os for at gaa i kanten af floden, hvilket viste sig at vaere rigtigt. Overalt hvor vi gik, var der smaa og store huller, som krabber havde lavet, hvilket medvirkede til, sammen med det faktum at vi gik i en mangrovesump, at grunden foeltes ret saa usikker.
Da vi igen blev ledt ind i skoven, var det ved at vaere halvmoerkt. Skoven fortsatte i en uendelighed, op og ned af bakke (aldrig har jeg vaeret saa glad for at se fliser og trappetrin), igen var der flere forskellige veje, og vi spildte tid paa at vaelge de forkerte. Paa nuvaerende tidspunkt naermest loeb vi igennem skoven, et kaploeb med solen, der nu naesten var gaaet helt ned – naar det bliver moerkt i mangroveskove, bliver det ret moerkt – heldigt for as, at vores hud stadig var hvid nok til at lyse op, saa vi kunne se hinanden. Vi gemte baade mad og lommelygtebatteri i tilfaelde af, at vi skulle tilbringe natten i skoven.
Endelig kom vi til en aabning – et barbequeomraade i et naturreservat, som fint var indtegnet paa kortet – sjaeldent har jeg baeret saa glad for at se mennesker! Nu vidste vi, hvor vi var, og kendte vejen – ca en halv times gang – hjem. Der var kulsort omkring os, da vi blev samlet op af en gut i en firehjulstraekker, som koerte os hjem til vores hostel, hvor de (halvbekymrede) ventede os.
Naeste dag, var knap saa actionpacked. Vi tog med fire forskellige transports (som eneste – og derfor meget begloede – hvide) til Durban, hvor vi hyggede og festede med de andre.
Billeder fra familiebesoeg i Swaziland
Nanna G., Andreas og jeg var sammen paa besoeg hos en gaestfri familie paa landet i Swaziland. Vi kom om aftenen og skulle desvaerre rejse videre allerede naeste dag. Om morgenen blev vi vaekket tidligt og saa skulle koen malkes, mejs hoestes og svinet fodres. -christian
tirsdag den 8. april 2008
Repotage fra Kliptown
I Johannesburg havde vi jo den aere at faa lov at bo sammen med familier i Kliptown - en Township uden for byen. Det har vi skrevet en lile artikel om, som forhaabentligt bliver bragt i Helsingoer Dagblad - men lad jer ikke forvirre. Artiklen handler om et sted, vi var for laenge siden. Lige nu er vi i Durban ved stranden og har til formiddag holdt moede med Patrick Bond, der er tidligere raadgiver for Mandela.
Sydafrika set fra et blikskur
Sydafrika er et land i rivende udvikling. Demokratiet er det mest velfungerende i Afrika, apartheidtiden er for længst forbi, økonomien er i vækst og i år 2010 skal Fodbold VM afholdes i landet. Når man besøger Sydafrika, går der imidlertid ikke længe, før man finder ud af, at udviklingen blandt størstedelen af befolkningen, slet ikke finder sted.
Nokuzola og hendes tre børn bor i et blikskur i Kliptown, et fattigt beboelsesområde i udkanten af Johannesburg. Skuret består af to små rum delt af et forhæng. I det første rum er sofa, spisebord, to stole, en reol og et beskedent køkken mast sammen på 15 kvadratmeter. Bag forhænget gemmer sig to senge, én til den ældste datter og én til de to midste piger og moderen. Under den ene seng står tissespanden. Den vil familien hellere bruge end de overfyldte toiletter udenfor, der fremprovokeret af solen danner en sødlig stank over hele området.
Kliptown er en af de slumområder, hvor de ikke-hvide sydafrikanere blev bosat under apartheid. I dag er det stadig de sorte og farvede befolkningsgrupper, der bor i områderne, som ligger spredt over hele landet. De ligger typisk i udkanten af byerne og er præget af overbefolkning, fattigdom, arbejdsløshed, høj HIV-koncentration og kriminalitet. Ca. 70 procent af den syadfrikanske befolkning lever under fattigdomsgrænsen.
Nokuzolas familie har boet i Kliptown siden år 2001 og venter på at få skiftet deres skur ud med et hus, som de blev lovet af de lokale myndigheder allerede den gang, de flyttede ind. Forbedrede forhold i slumområderne var nemlig et vigtigt led i regeringens genopbygningsprogram, der blev underskrevet lige efter apartheidstyrets fald i 1994. Nokuzula kender få, der har fået forbedret deres boligforhold, men langt størstedelen venter stadig.
Ifølge Nokuzola, er det typisk regeringen at love en masse uden at følge op på det i praksis. Politikkerne skuffede hende også under apartheid, men skuffelsen er større i dag, for ”i dag er det vores regering”, siger hun. For to år siden blev hun træt af at vente. Hun instalerede selv el i hjemmet via en ulovlig forsyning og hun blev aktiv i antiprivatiseringsbevægelsen, der kæmper imod regeringens privatisering af basale fornødenher som el og vand. ”Privatiseringspolitikken betyder, at størstedelen af vores folk ikke kan få adgang til el og vand på grund af deres fattigdom, selvom Forfatningen lover, at alle skal have adgang til det”, siger Nokuzola med en stemme, der afslører, at hun er en kvinde, der ikke har tænkt sig at bøje nakken. Og det er på trods af, at sandsynligheden for, at hun inden for det næste år, vil opleve forbedrede forhold i Kliptown, er langt mindre end sansynligheden for, at der inden for det næste år vil blive indført et betalingssystem på vanforsyningen i området, der i dag betales af staten.
Sydafrika set fra et blikskur
Sydafrika er et land i rivende udvikling. Demokratiet er det mest velfungerende i Afrika, apartheidtiden er for længst forbi, økonomien er i vækst og i år 2010 skal Fodbold VM afholdes i landet. Når man besøger Sydafrika, går der imidlertid ikke længe, før man finder ud af, at udviklingen blandt størstedelen af befolkningen, slet ikke finder sted.
Nokuzola og hendes tre børn bor i et blikskur i Kliptown, et fattigt beboelsesområde i udkanten af Johannesburg. Skuret består af to små rum delt af et forhæng. I det første rum er sofa, spisebord, to stole, en reol og et beskedent køkken mast sammen på 15 kvadratmeter. Bag forhænget gemmer sig to senge, én til den ældste datter og én til de to midste piger og moderen. Under den ene seng står tissespanden. Den vil familien hellere bruge end de overfyldte toiletter udenfor, der fremprovokeret af solen danner en sødlig stank over hele området.
Kliptown er en af de slumområder, hvor de ikke-hvide sydafrikanere blev bosat under apartheid. I dag er det stadig de sorte og farvede befolkningsgrupper, der bor i områderne, som ligger spredt over hele landet. De ligger typisk i udkanten af byerne og er præget af overbefolkning, fattigdom, arbejdsløshed, høj HIV-koncentration og kriminalitet. Ca. 70 procent af den syadfrikanske befolkning lever under fattigdomsgrænsen.
Nokuzolas familie har boet i Kliptown siden år 2001 og venter på at få skiftet deres skur ud med et hus, som de blev lovet af de lokale myndigheder allerede den gang, de flyttede ind. Forbedrede forhold i slumområderne var nemlig et vigtigt led i regeringens genopbygningsprogram, der blev underskrevet lige efter apartheidstyrets fald i 1994. Nokuzula kender få, der har fået forbedret deres boligforhold, men langt størstedelen venter stadig.
Ifølge Nokuzola, er det typisk regeringen at love en masse uden at følge op på det i praksis. Politikkerne skuffede hende også under apartheid, men skuffelsen er større i dag, for ”i dag er det vores regering”, siger hun. For to år siden blev hun træt af at vente. Hun instalerede selv el i hjemmet via en ulovlig forsyning og hun blev aktiv i antiprivatiseringsbevægelsen, der kæmper imod regeringens privatisering af basale fornødenher som el og vand. ”Privatiseringspolitikken betyder, at størstedelen af vores folk ikke kan få adgang til el og vand på grund af deres fattigdom, selvom Forfatningen lover, at alle skal have adgang til det”, siger Nokuzola med en stemme, der afslører, at hun er en kvinde, der ikke har tænkt sig at bøje nakken. Og det er på trods af, at sandsynligheden for, at hun inden for det næste år, vil opleve forbedrede forhold i Kliptown, er langt mindre end sansynligheden for, at der inden for det næste år vil blive indført et betalingssystem på vanforsyningen i området, der i dag betales af staten.
lørdag den 5. april 2008
Beachstemning i byen
Saa er det vidst blevet vores tur til at skrive en lille hilsen.
Vi er som Khadije allerede har skrevet i Durban lige ved partygaden Florida road og inviterer derfor alle til oel og party uartig i dette Miamibeachagtige miljoe.
Det ville vaere super dejligt at se jer og hvis I planlaegger at laegge vejen forbi kan I enten skrive paa +4540969577 eller skrive paa bloggen.
I oevrigt vil vi lige naevne at vi regner med at tage til koncerten i botanisk have i morgen, haaber vi ses der om ikke andet!
Hygge og hejsa fra
Anette og Line
Vi er som Khadije allerede har skrevet i Durban lige ved partygaden Florida road og inviterer derfor alle til oel og party uartig i dette Miamibeachagtige miljoe.
Det ville vaere super dejligt at se jer og hvis I planlaegger at laegge vejen forbi kan I enten skrive paa +4540969577 eller skrive paa bloggen.
I oevrigt vil vi lige naevne at vi regner med at tage til koncerten i botanisk have i morgen, haaber vi ses der om ikke andet!
Hygge og hejsa fra
Anette og Line
halloej alle derude..
dejligt at hoere at i alle hygger.. vi tog fra on the beach til florida road og der bor vi nu// det kommer nok ikke bag jer naar vi har lotte med// haha// ej vi hygger os.. men det er ihvert fald ikke et hostel man kan sove paa fandt vi ud af igaar da lotte og line kom hjem og larmede kl 3 i nat sammen med de resterende paa vores hostel// vi har det godt, men ditte og jeg har besluttet os for at blive hjemme fra byen i nat.. der er en hel anden verden man pludselig befinder sig i.. det ligner jo miami..selvom jeg ikke har vaeret der. vi hygge os og har shoppet og vi er da ogsa blevet lidt solbraendte-det kunne tydeligt ses paa lottes bryster igaar da der var national kavalergangsdag igaar(tydeligt ses i byen ogsaa). vi fik danset en del igaar og maa jeg sige at der var en der scorede?? haha. vi fik gratis drinks..(jeg fik sodavand haha) \. Anette og jeg besluttede ogsaa for at tage tidligt hjem mens ditte blev hjemme og hygge laeste.
idag staar den paa botanisk have og maaske shopping/
glaeder mig til at se jer alle og haaber i har det fantastisk..
vi kommer nok foerst soendag, da vi nok skal paa fleemarket.
hej hej og skulle hilse fra de andre//
hvor er jonas og Andreas havnet?
knus fra Khadije
dejligt at hoere at i alle hygger.. vi tog fra on the beach til florida road og der bor vi nu// det kommer nok ikke bag jer naar vi har lotte med// haha// ej vi hygger os.. men det er ihvert fald ikke et hostel man kan sove paa fandt vi ud af igaar da lotte og line kom hjem og larmede kl 3 i nat sammen med de resterende paa vores hostel// vi har det godt, men ditte og jeg har besluttet os for at blive hjemme fra byen i nat.. der er en hel anden verden man pludselig befinder sig i.. det ligner jo miami..selvom jeg ikke har vaeret der. vi hygge os og har shoppet og vi er da ogsa blevet lidt solbraendte-det kunne tydeligt ses paa lottes bryster igaar da der var national kavalergangsdag igaar(tydeligt ses i byen ogsaa). vi fik danset en del igaar og maa jeg sige at der var en der scorede?? haha. vi fik gratis drinks..(jeg fik sodavand haha) \. Anette og jeg besluttede ogsaa for at tage tidligt hjem mens ditte blev hjemme og hygge laeste.
idag staar den paa botanisk have og maaske shopping/
glaeder mig til at se jer alle og haaber i har det fantastisk..
vi kommer nok foerst soendag, da vi nok skal paa fleemarket.
hej hej og skulle hilse fra de andre//
hvor er jonas og Andreas havnet?
knus fra Khadije
fredag den 4. april 2008
Kort nyt!
Hej alle.
Safari-gruppen kommer til Durban i morgen formiddag. Vi sover ligeledes paa ansteys. Vi Haaber meget at folk tager JA-hatten paa og er klar parat til spas og loejer.
I dag har vi vaeret paa stranden og paa baad-safari. Mange af os er blevet solbraendte og ikke mindst Sofie (hoved) og Christian (laenden).
Mange hilsner Safari-holdet og Christian
Safari-gruppen kommer til Durban i morgen formiddag. Vi sover ligeledes paa ansteys. Vi Haaber meget at folk tager JA-hatten paa og er klar parat til spas og loejer.
I dag har vi vaeret paa stranden og paa baad-safari. Mange af os er blevet solbraendte og ikke mindst Sofie (hoved) og Christian (laenden).
Mange hilsner Safari-holdet og Christian
Capoeira (hvordan daelen staves det?!) og kolde oel i high class-omraadet
Hmm.. Spekulerer paa, hvem der mon har forvekslet os med the upper class. Vi er i hvert fald endt i et meget fancy forstadsagtigt omraade lidt ude for centrum. Mens Lea er fuldstaendig radbraekket grundet foernaevnte kampsportsoevelser, som vi blev hevet med til straks vi var landet, er Nanna konstant smaastegt i Amaruhla (? Bailey-kopi) og Luna teenageflov over sine rejsekompagnoner, der klappende jubler og synger sig gennem denne asfaltjungle. Vi har det i hvert fald godt.
Vi er helt med paa kl. 20 soendag aften, men til alle der evt. skulle vaere interesseret, er det saa ikke noget med at moedes paa hostelet loerdag efter mad? Noget i den dur.. Vi kan ingenlunde lure vores tlf.nummer, eller ogsaa vil vi bare ikke dele, men bloggen er stedet det sker for kommunikation. Vi er paa hostelet kl 19. Regner vi med. Haaber vi. Medmindre vi bliver slaaet ned, naar vi nu om lidt begiver os ud i det farlige vilde centrum uden andre upperclass'ere. Vores bodyguard holder lige siesta, forstaas.
Vi ses paa Anstey's Inn paa loerdag kl 19 (Lunas indlaeg)
Nanna, Luna og Lea
Vi er helt med paa kl. 20 soendag aften, men til alle der evt. skulle vaere interesseret, er det saa ikke noget med at moedes paa hostelet loerdag efter mad? Noget i den dur.. Vi kan ingenlunde lure vores tlf.nummer, eller ogsaa vil vi bare ikke dele, men bloggen er stedet det sker for kommunikation. Vi er paa hostelet kl 19. Regner vi med. Haaber vi. Medmindre vi bliver slaaet ned, naar vi nu om lidt begiver os ud i det farlige vilde centrum uden andre upperclass'ere. Vores bodyguard holder lige siesta, forstaas.
Vi ses paa Anstey's Inn paa loerdag kl 19 (Lunas indlaeg)
Nanna, Luna og Lea
charter-holdet
Hej allesammen
Så er vi landet i den vildeste charterferie. Breakers Resort er ren Gran-Canaria-i-Sydafrikia. Og det er fantastisk. I går spillede spillemand-Ib på keyboard, i dag var der tombola-udtrækning ved en stor bamseklædt mand eller kvinde, og i aften er der også et stort dejligt familiearrangement, vi kan dog ikke huske temaet.
Lige et par ting:
1:
Selvom det egentlige program starter mandag kl. 8.30 har vi et forslag: Hvis de fleste alligevel kommer lørdag eller tidligt søndag kan vi mødes søndag aften kl. 20.00 på hostellet. Så kan vi lige sige hej, dele fridags-oplevelser og drikke en øl. Og jaa, måske en lille skriveøvelseJ Hvis I ikke synes, det er en god ide, så skriv det lige (i ”Comments”), så gør vi det mandag aften efter møder. Ellers regner vi med jer søndag kl. 20.
2:
Søndag eftermiddag er der i koncert i Durban: ”Music by the lake” picnic koncert. Det er bandet Prime Circle, der spiller – adult contempary rock og godt, sagde billetdamen, mere ved vi ikke om dem. Men det da lyder hyggeligt. Entreen er 100 rand, de spiller i Botanic Gardens og man køber billet på dagen ved indgange. Vi tager måske derud, så det kan være vi ses?
3:
Vi anbefaler, at I allesammen arrangerer transport direkte fra jeres hostel til Ansteus Beach Backpackers, det vil sandsynligvis være både den billigste og nemmeste måde at komme frem på. Det ligger ca. 10 kilometer fra Durbans centrum, mellem centrum og lufthavnen. Alternativt kan i tage en bus til Durban og derfra en taxa (ca. 120 rand), da offentlig transport på en søndag er meget uregelmæssig. Men privat transport er den bedste løsning.
Vi håber I har det rigtig godt og nyder dagene!
Mange hilsner
Mette og Bjørn
Så er vi landet i den vildeste charterferie. Breakers Resort er ren Gran-Canaria-i-Sydafrikia. Og det er fantastisk. I går spillede spillemand-Ib på keyboard, i dag var der tombola-udtrækning ved en stor bamseklædt mand eller kvinde, og i aften er der også et stort dejligt familiearrangement, vi kan dog ikke huske temaet.
Lige et par ting:
1:
Selvom det egentlige program starter mandag kl. 8.30 har vi et forslag: Hvis de fleste alligevel kommer lørdag eller tidligt søndag kan vi mødes søndag aften kl. 20.00 på hostellet. Så kan vi lige sige hej, dele fridags-oplevelser og drikke en øl. Og jaa, måske en lille skriveøvelseJ Hvis I ikke synes, det er en god ide, så skriv det lige (i ”Comments”), så gør vi det mandag aften efter møder. Ellers regner vi med jer søndag kl. 20.
2:
Søndag eftermiddag er der i koncert i Durban: ”Music by the lake” picnic koncert. Det er bandet Prime Circle, der spiller – adult contempary rock og godt, sagde billetdamen, mere ved vi ikke om dem. Men det da lyder hyggeligt. Entreen er 100 rand, de spiller i Botanic Gardens og man køber billet på dagen ved indgange. Vi tager måske derud, så det kan være vi ses?
3:
Vi anbefaler, at I allesammen arrangerer transport direkte fra jeres hostel til Ansteus Beach Backpackers, det vil sandsynligvis være både den billigste og nemmeste måde at komme frem på. Det ligger ca. 10 kilometer fra Durbans centrum, mellem centrum og lufthavnen. Alternativt kan i tage en bus til Durban og derfra en taxa (ca. 120 rand), da offentlig transport på en søndag er meget uregelmæssig. Men privat transport er den bedste løsning.
Vi håber I har det rigtig godt og nyder dagene!
Mange hilsner
Mette og Bjørn
torsdag den 3. april 2008
Durban holdet
Saa er vi kommet frem til Durban (eller det vil sige vi er udenfor Durban og kan se ind paa byen, men det taeller vel egentlig osse lidt)
Vi havde noget af en tur her ned, eftersom vi skulle fortsaette i den bus safari folket havde grisset saa frygteligt til....
Turen her ned var laaaang, og havde det ikke vaeret for vores alle sammens ynglings Sofiemor havde havde selv chaufoeren taget sig en lur...
Saa tusind tak Sofie.
Efter at have koert den meget store OMvej til det sted i oedemarken hvor safari folket skulle tilbringe de foelgende dage havde vi stadig en god tur til Durban.
Vi koerte ivertfald staerkt og jeg sov det meste af vejen.
Efter at have sat Bjoern og Mette af i charterferie helvet, hvor de skulle bruge dagene til at komme sig over regnen af spoergsmaal saa som:
Kan man drikke vandet her?
Skal man have solcrem paa?
Hvorlangtid skal vi koere nu?
Hvad skal vi nu?
Skal man have lange bukser paa?
Hvornaar skal vi spise?
Osv. osv.
Men ivertfald da vi havde sat dem af, koerte vi det sidste stykke ud til hvores strand hostel.
Her er dejligt men stemningen er nok for at vi tager laengere ind mod Durban i morgen, men vi holder jer lige updateret om hvor omtrendt vi tager hen.
I dag har vaeret skoen vi har leget med det Indiskeoceans boelger og der er blevet solet igennem, vi virkelig faaet slappet igennem.
Vi gik alle sammen ind til det naertliggende Mall. Pigerne blev og shoppede mens jonas og jeg tog hjem.
Saa naar pigerne engang er loebet toer for penge tager vi et oeraad og finder udaf hvor vi tager hen.
Men ligenu ser verden fantastisk afslappende ud.
Vi ser frem til at se jer alle igen, snart.
De kaerligste hilsner
Lotte, Ditte, Line, Anette, Kadije, Jonas og Andreas
Vi havde noget af en tur her ned, eftersom vi skulle fortsaette i den bus safari folket havde grisset saa frygteligt til....
Turen her ned var laaaang, og havde det ikke vaeret for vores alle sammens ynglings Sofiemor havde havde selv chaufoeren taget sig en lur...
Saa tusind tak Sofie.
Efter at have koert den meget store OMvej til det sted i oedemarken hvor safari folket skulle tilbringe de foelgende dage havde vi stadig en god tur til Durban.
Vi koerte ivertfald staerkt og jeg sov det meste af vejen.
Efter at have sat Bjoern og Mette af i charterferie helvet, hvor de skulle bruge dagene til at komme sig over regnen af spoergsmaal saa som:
Kan man drikke vandet her?
Skal man have solcrem paa?
Hvorlangtid skal vi koere nu?
Hvad skal vi nu?
Skal man have lange bukser paa?
Hvornaar skal vi spise?
Osv. osv.
Men ivertfald da vi havde sat dem af, koerte vi det sidste stykke ud til hvores strand hostel.
Her er dejligt men stemningen er nok for at vi tager laengere ind mod Durban i morgen, men vi holder jer lige updateret om hvor omtrendt vi tager hen.
I dag har vaeret skoen vi har leget med det Indiskeoceans boelger og der er blevet solet igennem, vi virkelig faaet slappet igennem.
Vi gik alle sammen ind til det naertliggende Mall. Pigerne blev og shoppede mens jonas og jeg tog hjem.
Saa naar pigerne engang er loebet toer for penge tager vi et oeraad og finder udaf hvor vi tager hen.
Men ligenu ser verden fantastisk afslappende ud.
Vi ser frem til at se jer alle igen, snart.
De kaerligste hilsner
Lotte, Ditte, Line, Anette, Kadije, Jonas og Andreas
onsdag den 2. april 2008
Safari, campari, Frederik og Mary, boller i karry...
Efter nogle fantastiske dage i Swaziland loed startskuddet til 4 fridage inden gensyn i Durban. Safari-gruppen er nu ankommet til Insinkwe backpackers lodge troeds noget distret chaffoer (for han er skideskoer! - og fuld...) hvor vi netop har nydt et aftensmaaltid og 2 siders soduko, et par savana og meget mere. I morgen kl. 5:30 skal vi moedes med Sydafrikas svar paa Steve Irwin, den saakaldte Super-Dave, til en dyre-spaekket jeep-tour. Dagen efter staar den paa flodsafari hvor vi haaber paa at se lidt til diller saavel som heste (Kroko og flod vel at maerke).
Til de uvidende og interesserede bestaar safari-gruppen af Monsiuer Christina, Gitte-laden, Julie Bruce, (Ba)Nanna, Barild/Rottan/Sofie V., Christian "Hundefloejten" Damholt samt Sofie "Greven" M. Enevoldsen. Vi har allerede haft lidt problemer indbyrdes i gruppen, og var noedt til at tage et oe-raad i poolen sekunder efter ankomst. Problemernes skyldes Christinas manglende evne til at styre sin voldsomme diarre, hvilket medfoerte at hun i bussen paa vej fra Swaziland var kommet til at bae paa Nannas yndlingstaske. Nanna var naturligvis blevet rigtig gal i skralden og haevnede sig ved at oerle ud over Chrstinas nyerhvervede flet-kasket. Sofie V. og Julie forsoegte de stridende parter ad, men dette skulle faa fatale foelger. Julie gled i sin iver i en bananskrald som laa i bussens midtergang og havnede i skoedet paa Gitte der laa midt i sin 4. lur. Hun vaagnede med et saet og rent instinktivt slog hun ud efter Julie, men rammer forbi og placerer en syngende haandmad lige i smasken paa Sofie V., der straks bryder ud i graad. Christian og Sofie bevarede naturligvis det kolde overblik og maatte traede til, lige inden bussen var ved at vaelte.
Vi vender tilbage med yderligere opdateringer.
P.s. Bjoern har skidt i sin sovepose (igen).
Til de uvidende og interesserede bestaar safari-gruppen af Monsiuer Christina, Gitte-laden, Julie Bruce, (Ba)Nanna, Barild/Rottan/Sofie V., Christian "Hundefloejten" Damholt samt Sofie "Greven" M. Enevoldsen. Vi har allerede haft lidt problemer indbyrdes i gruppen, og var noedt til at tage et oe-raad i poolen sekunder efter ankomst. Problemernes skyldes Christinas manglende evne til at styre sin voldsomme diarre, hvilket medfoerte at hun i bussen paa vej fra Swaziland var kommet til at bae paa Nannas yndlingstaske. Nanna var naturligvis blevet rigtig gal i skralden og haevnede sig ved at oerle ud over Chrstinas nyerhvervede flet-kasket. Sofie V. og Julie forsoegte de stridende parter ad, men dette skulle faa fatale foelger. Julie gled i sin iver i en bananskrald som laa i bussens midtergang og havnede i skoedet paa Gitte der laa midt i sin 4. lur. Hun vaagnede med et saet og rent instinktivt slog hun ud efter Julie, men rammer forbi og placerer en syngende haandmad lige i smasken paa Sofie V., der straks bryder ud i graad. Christian og Sofie bevarede naturligvis det kolde overblik og maatte traede til, lige inden bussen var ved at vaelte.
Vi vender tilbage med yderligere opdateringer.
P.s. Bjoern har skidt i sin sovepose (igen).
Afrohaar
Nanna har faaet afrofletninger og vo har det skide godt her i Swaziland, hvor vi tager en ekstra dag inden turen gaar mod Durban i morgen.
Masser af hilsner til resten af gruppen og de derhjemme :)
Kh Lea, Nanna og Luna
Masser af hilsner til resten af gruppen og de derhjemme :)
Kh Lea, Nanna og Luna
lørdag den 29. marts 2008
Swaziland
Vi ankom i gaar, efter 5-6 timer i bus til Swaziland. Der lugtede meget daarlige inde i bussen, da vi endeligt naaede frem, saa det var dejligt at komme ud og faa strukket benene og opdage at der var en dejligt swimming pool paa det hostel vi skulle bo paa. I de to dage op til besoeget i Swaziland, havde vi tilbragt naetterne hos nogle familier i Kliptown, som er et township i Soweto taet paa Johannesburg. Vi havde kontakt med familierne gennem APF (anti privatising forum) - en gruppe mennesker som kaemper for antiprivatisering af vand bl.a. De fleste af de familier vi boede hos, havde ikke elektrisitet og ingen havde rindende vand i huset. De fleste levede i blikskure og Cecilia, som jeg boede hos, maatte tisse i en spand i sit sovevarelse efter moerkets frembrud, fordi der kunne vaere rotter paa de festivals-toiletter der var stillet op udenfor. Det var utroligt haardt for os allesammen, men selvfoeligt ikke en broekdel saa haardt for os som for dem, og det maatte man hele tiden huske paa. Heldigvis overskinnedes de kummerlige forhold af den kampgejst og det humoer der herskede blandt beboerne i Kliptown. Aften nummer to, holdt vi vi en mindre gadefest paa gaden ude foran kirken, hvor der blev danset, sunget, raabt kampord, klappet i takt, hoppet, krammet og alt hvad der dertil hoerer. Vi var allesammen meget bevagede naeste dag, da vi tog afsted med de familier vi havde boet hos. De var meget beaerede over at vi havde sovet hos dem, og som Zippo (APF-mand og idol for mange af de andre) udtrykte det: "we set a date for the mayor to come visit Kliptow. He never showed up, but you guys did!"
I stor kontrast til Kliptown, bor vi nu paa Sundown Lodge Backpackers Hostel, som, som foer naevnt, har swimmingpool, bar, rent vand, flere badevaerelser osv osv.
Vi har det rigtigt godt, og fordi der nu kun er 7 min. tilbage af min internet tid, slutter jeg af, men vi skriver naeste gang der er adgang til internet
I stor kontrast til Kliptown, bor vi nu paa Sundown Lodge Backpackers Hostel, som, som foer naevnt, har swimmingpool, bar, rent vand, flere badevaerelser osv osv.
Vi har det rigtigt godt, og fordi der nu kun er 7 min. tilbage af min internet tid, slutter jeg af, men vi skriver naeste gang der er adgang til internet
tirsdag den 25. marts 2008
Vi har det godt
Hej alle foraeldre og venner mv.
Vi har efterhaanden vaeret i Johannesborg i 3 dage, og vejret er fantastisk. Mange af os er blevet godt solbraendte. (Christina og Lotte saa meget at de var haevet en lille smule i ansigterne naeste morgen.) Vi er lige pt i stort shoppingmall, hvilket har givet os mulighed for at komme paa internettet for foerste gang.
Endvidere update: Nicoline og Jonas er blevet meeget korthaarede (vaedemaal der gik ud paa at dem der ikke troede vi saa en zebra den foerste dag skulle shaves), Sofie, Sofie, Nanna, Julie, Line og Christina er blevet malet i ansigterne af en afrikansk dame (dem er der mange af hernede), Christian har fra minuttet vi traadte ind paa vores Hostel i Soweto, haengt billeder op af sin mor paa koeleskabet i koekkenet.
VI ER TRAETTE!
(I skal ikke tro paa alt vi skriver - men noget er dog rigtigt)
Vi har derudover moedt en forfatter, en neger, en feminist, en rap-duo, en formand og oplevet meget mere. Samtlige elever har faaet flettet haar af de lokale boern, mens vi havde foreste rigtige time i konfliktloesning paa graesplaenen udenfor Hostelet.
Vi skriver en anden dag hvor vi har mere tid, nu skal vi tjekke facebook og ride paa elefanter..
Knus og skoldhede vindpust Sofie ME, Christina BIBERH og Julie ROlle..
Vi har efterhaanden vaeret i Johannesborg i 3 dage, og vejret er fantastisk. Mange af os er blevet godt solbraendte. (Christina og Lotte saa meget at de var haevet en lille smule i ansigterne naeste morgen.) Vi er lige pt i stort shoppingmall, hvilket har givet os mulighed for at komme paa internettet for foerste gang.
Endvidere update: Nicoline og Jonas er blevet meeget korthaarede (vaedemaal der gik ud paa at dem der ikke troede vi saa en zebra den foerste dag skulle shaves), Sofie, Sofie, Nanna, Julie, Line og Christina er blevet malet i ansigterne af en afrikansk dame (dem er der mange af hernede), Christian har fra minuttet vi traadte ind paa vores Hostel i Soweto, haengt billeder op af sin mor paa koeleskabet i koekkenet.
VI ER TRAETTE!
(I skal ikke tro paa alt vi skriver - men noget er dog rigtigt)
Vi har derudover moedt en forfatter, en neger, en feminist, en rap-duo, en formand og oplevet meget mere. Samtlige elever har faaet flettet haar af de lokale boern, mens vi havde foreste rigtige time i konfliktloesning paa graesplaenen udenfor Hostelet.
Vi skriver en anden dag hvor vi har mere tid, nu skal vi tjekke facebook og ride paa elefanter..
Knus og skoldhede vindpust Sofie ME, Christina BIBERH og Julie ROlle..
lørdag den 22. marts 2008
onsdag den 19. marts 2008
juhuh
nu er jeg med! viste sig at jeg alligevel havde en google-konto, tog mig lang tid - nå, det er i jo nok lidt ligeglade med
SÅ er det Sydafrika MZANZI! Jeg keder mig allerede lidt herhjemme, der er lissom ikke nok action - forhåbentlig bliver Sydafrika ACTIONPACKED
vi ses i kastrup
SÅ er det Sydafrika MZANZI! Jeg keder mig allerede lidt herhjemme, der er lissom ikke nok action - forhåbentlig bliver Sydafrika ACTIONPACKED
vi ses i kastrup
Telefonnumre
Hej allesammen
Så skal vi snart afsted!
Mettes nummer er 6168 7244 og mit er 3022 2116. Ring hvis det er vigtigt:-)
Glæder mig til at se jer i lufthavnen,
Bjørn
Så skal vi snart afsted!
Mettes nummer er 6168 7244 og mit er 3022 2116. Ring hvis det er vigtigt:-)
Glæder mig til at se jer i lufthavnen,
Bjørn
tirsdag den 18. marts 2008
rettelse.. sommerfugle i maven...
hey igen..
rettelse.. jeg mente selvfølgelig at vi nok skal kunne finde ud af det sammen..
:)
rettelse.. jeg mente selvfølgelig at vi nok skal kunne finde ud af det sammen..
:)
sommerfugle og stress i min mave!
Hello everyone..
Gud, hvor jeg glæder mig! jeg har helt vildt mange sommerfugle i maven,.. men godt nok også en masse stress.. for det er jo snart! 4 dage! jeg kan sku ikke helt vente. Der skal pakkes og købes ind og det er jo påske, så vi har jo kun imorgen.. men alt skal nok gå..det bliver dejligt at skulle være sammen med jer i en hel måned, og jeg tvivler ikke på at vi nok ikke skal kunne finde ud af at holde hinanden ud! we can do it! haha..
tak for en dejlig og meget hyggelig sidste "rigtig" verden-Brænder time.. for når vi er hjemme igen, så er der projekt, ser frem til det..
vi ses dernede-og til alle der er med på en kigger, glæd jer til en masse spændende indlæg, (er jeg sikker på)og en skam i ikke skal med.-.hehe!
så er det Højskole-aftensmad..
Khadije:) uden Dusk..
Gud, hvor jeg glæder mig! jeg har helt vildt mange sommerfugle i maven,.. men godt nok også en masse stress.. for det er jo snart! 4 dage! jeg kan sku ikke helt vente. Der skal pakkes og købes ind og det er jo påske, så vi har jo kun imorgen.. men alt skal nok gå..det bliver dejligt at skulle være sammen med jer i en hel måned, og jeg tvivler ikke på at vi nok ikke skal kunne finde ud af at holde hinanden ud! we can do it! haha..
tak for en dejlig og meget hyggelig sidste "rigtig" verden-Brænder time.. for når vi er hjemme igen, så er der projekt, ser frem til det..
vi ses dernede-og til alle der er med på en kigger, glæd jer til en masse spændende indlæg, (er jeg sikker på)og en skam i ikke skal med.-.hehe!
så er det Højskole-aftensmad..
Khadije:) uden Dusk..
Khadije-Dusk!
hej alle mødre, fædre, venner VBhold osv...
ja som i kan se har jeg fået det smukke navn(dusk)- af Christian Damholt--
jeg glæder mig helt vildt til en måden i det Afrikanske..
Khadije
ja som i kan se har jeg fået det smukke navn(dusk)- af Christian Damholt--
jeg glæder mig helt vildt til en måden i det Afrikanske..
Khadije
God rejse til os - god ventetid til jer!
Hej alles mødre og fædre, og farmødre, og farfædre, og mormødre og morfædre, og oldemødre... osv.
Nu er Verden Brænder snart på vej til Sydafrika, og for at I ikke skal bide jeres negle ned til roden, har vi oprettet denne "Blogger", så I kan følge med i vores tur. Her vil vi, hvis vi får tid og lyst, lægge billeder ind og berette om hvilke oplevelser vi gør os. Vi tager afsted d. 22. marts kl. 17:30 og lander i Johannesburg næste morgen. Fra da af har I bare at sidde foran skærmen og vente på opdateringer.
Hejhej!
QnuZ f. GørlZ 'n' bOis fra VB Sydafrika. (Held og lykke til Bjørn og Mette!)
Nu er Verden Brænder snart på vej til Sydafrika, og for at I ikke skal bide jeres negle ned til roden, har vi oprettet denne "Blogger", så I kan følge med i vores tur. Her vil vi, hvis vi får tid og lyst, lægge billeder ind og berette om hvilke oplevelser vi gør os. Vi tager afsted d. 22. marts kl. 17:30 og lander i Johannesburg næste morgen. Fra da af har I bare at sidde foran skærmen og vente på opdateringer.
Hejhej!
QnuZ f. GørlZ 'n' bOis fra VB Sydafrika. (Held og lykke til Bjørn og Mette!)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)